Det nye poleremiddel lover at klare hårde overflader som gelcoat med stor effektivitet og højglans resultat.
Salgsdirektør Leonardo Latini fra Mirkas italienske datterselskab samarbejder tæt med regionens båd- og yachtfremstillingsindustri, hvor han siger, at det nye produkt allerede er blevet varmt modtaget: "Vores kunder i Italien har testet Polarshine 45 omfattende med positiv feedback for både slibekraft og glansniveau. Man fandt tilmed, at det øgede levetiden for den anvendte uldpolereskive."
Midlet er både miljø- og brugervenligt, det er vandbaseret for at opnå bæredygtige og langtidsholdbare resultater. Med Polarshine 45 kan man opnå et flot niveau af slutglans på gelcoat-overflader, både nyslebne og ældre, forklarer Latini: "Det kræver færre slibetrin i produktionen, hvor det kan fjerne selv ridser på P600-niveau. Når Polarshine 45 bruges på gammel gelcoat, fjerner det virkelig kraftig oxidering og genskaber farven." Afhængigt af nuancen kan det let afrenselige middel endda bruges som en ettrins poleringsløsning, mener Latini. "Når det handler om bådfremstilling i den dyre ende, vil kunderne ikke lade sig nøje med mindre end overflader i verdensklasse. Polarshine 45 giver dette resultat hurtigere." Det nye poleremiddel er endnu et nyt produkt i Mirkas palet af overfladepoleringsløsninger , der omfatter slibemidler, slibemaskiner og støvudsugere.
Polarshine 45 kan bestilles fra september 2019. Kontakt nærmeste Mirka-repræsentant for yderligere oplysninger om lokal tilgængelighed.
Læs mere om Polarshine 45.